American Express Denmark Internet Privacy Statement


Denne erklæring om fortrolig behandling af oplysninger er offentliggjort i Danmark til danske borgere og permanente indbyggere og vedrører kun produkter og tjenesteydelser udstedt af American Express i Danmark. Hvis du har et American Express produkt, der ikke er udstedt af American Express i Danmark, henvises du til Worldwide Sites siden på American Express webstedet for at vælge et andet land og se bestemmelserne vedrørende fortrolighed på det pågældende websted.

 

Det er vigtigt for os at beskytte fortroligheden. Vi håber, at følgende erklæring vil hjælpe dig til at forstå, hvordan American Express indsamler, anvender og sikrer de personlige oplysninger, du giver os på vores websted.

 

Følgende indgår som led i erklæringen:

- Sikkerhed

- Informationsindsamling

- Informationsanvendelse

- Børn

- Selskabets ønske om fortrolighed

- Kundevalg - direct mail og telemarketing

- Internetsider, hvortil og hvorfra der er links på dette websted

- Ændringer i Customer Internet Privacy Statement

 

Sikkerhed

Når du sender fortrolige, personlige kontooplysninger til os på et American Express websted, kræver vi, at der etableres en "sikker session" ved hjælp af Secure Socket Layer (SSL).

 

Informationsindsamling
Når du kikker ind americanexpress.dk og ikke har foretaget registrering med henblik på en online service fra American Express, browser du anonymt. Personlige oplysninger - f.eks. dit navn, adresse eller telefonnummer - indhentes ikke, når du browser. Men American Express anvender "cookies" til at indsamle oplysninger om, hvordan vores websted anvendes. Oplysninger, f.eks. om den server, din computer er logget på, din browsertype (f.eks. Netscape eller Internet Explorer), og om du reagerer på en American Express banner reklame, indsamles og spores samlet. Disse oplysninger anvendes til at måle responsrater for bannerreklamer. Hvis du ønsker flere oplysninger om cookies, så bedes du læse afsnittet Om cookies.

 

Informationsanvendelse

Vi vil måske anvende oplysninger, du har givet os, f.eks. til at tilbyde en service, sikre korrekt fakturering, måle forbrugerinteressen for vores forskellige tjenesteydelser og informere dig om produkter og tjenesteydelser. Disse kan være baseret på oplysninger, du har givet i din første transaktion hos os, i undersøgelser, fra oplysninger, der kan angive købspræferencer og livsstil, samt oplysninger, der er til rådighed fra eksterne kilder, f.eks. grossister og markedsføringsorganisationer. Bemærk, at vi måske sender dig tilbud på vegne af vores forretningspartnere. Husk, at hvis du benytter dig af et tilbud fra en American Express forretningspartner og bliver deres kunde, vil de måske selv ønske at sende dig tilbud. I så fald skal du meddele dem separat, hvis du ønsker at afslå at modtage fremtidige tilbud fra dem. Det er vores mål at levere tilbud til folk, som, vi tror, vil finde dem relevante og værdifulde. Vores tilbud udvikles og administreres på skrappe betingelser, der har til formål at garantere sikkerhed og fortrolighed for kundernes personlige oplysninger. Du kan imidlertid til enhver tid anmode om at blive fri for at modtage disse tilbud.

Børn

Vi anvender ikke americanexpress.dk til bevidst at opnå oplysninger fra eller markedsføre vores serviceydelser over for børn og unge under 18 år.

 

Selskabets ønske om fortrolighed

I overensstemmelse med vores førende position gennem mange år inden for beskyttelse af kundernes fortrolighed er American Express aktivt involveret i de aktuelle initiativer i branchen for at bevare den enkeltes ret til fortrolig behandling af deres oplysninger på Internettet og alle aspekter af elektronisk handel. For yderligere oplysninger om vores ønske om at beskytte vores kunders fortrolighed både online og offline henvises til American Express Customer Privacy Principles. American Express Customer Internet Privacy Statement anvender disse principper på vores online kunder og definerer vores ønske om at beskytte deres fortrolige oplysninger.

 

Bemærk, at American Express websteder på andre markeder har fortrolighedserklæringer, der fuldt ud svarer til Customer Privacy Principles. Disse kan ændres efter behov for særlige produkter og tjenesteydelser eller for at opfylde lokale love eller skikke verden over.

 

Kundernes valg - direct mail og telemarketing

Hvis du ønsker at frabede dig American Express tilbud pr. post eller telemarketing i Danmark, hvis du ønsker oplysninger om din konto, eller hvis du har et spørgsmål eller et problem, skal du ringe til det kundeservicetelefonnummer, der er anført på din kontoopgørelse.

Internetsider, som dette websted indeholder links til eller fra
Bemærk, at andre Internetsider, som du kobler dig på via links fra americanexpress.dk, kan indeholde fortrolighedsbestemmelser, der afviger fra de bestemmelser, der er anført heri.

Ændringer i Customer Internet Privacy Statement - Danmark
Ændringer i vores Internet Privacy Statement noteres her, så du er fuldt underrettet om den fortrolighedsbeskyttelse, vi yder, og om dine valgmuligheder med hensyn til vores brug af personlige oplysninger til markedsføringsformål.

Seneste revisionsdato: 12/21/00



Informationsindsamling

Beskrivelse: Dette afsnit er opdateret for at fortælle mere specifikt, hvilke oplysninger vi indsamler, og hvilke, vi ikke indsamler, og for at give en mere fuldstændig forklaring på kombinationen af online og offline oplysninger for registrerede brugere og for en American Express online service.

 

Om cookies
Cookies havde oprindeligt til formål at hjælpe et websted med at genkende en brugers browser som en tidligere besøgende og således gemme og huske eventuelle referencer, der måtte være indstillet, mens brugeren kikkede på webstedet. En cookie er en lille tekststreng, som et websted kan sende til din browser. En cookie kan ikke hente andre data fra din harddisk, videregive computervirus eller opfange din e-mailadresse. Nu anvender websteder cookies til at forbedre brugerens besøg; generelt kan cookies på sikker vis gemme en brugers ID og password, personalisere websites, identificere hvilke dele af et websted, der har været besøgt, eller holde styr på valg i en "indkøbskurv".


Hvis du kun kikker på americanexpress.dk, identificerer en cookie kun din browser. Hvis du bliver registreret som bruger på et American Express websted (med særlig bruger ID og password), anvender vi cookies, så vi kan tilbyde skræddersyet information, som, vi mener, vil være af værdi for dig på basis af de anførte præferencer, andre oplysninger vi har om dig som American Express kunde, samt oplysninger, der er tilgængelige fra eksterne kilder, f.eks. folkeregisteret. Det er muligt at indstille din browser til at fortælle dig, når der anbringes en cookie - på denne måde vil du have mulighed for at beslutte, om du ønsker at acceptere denne cookie. Hvis du bare kikker på vores websted og ikke er registreret som bruger, behøver du ikke acceptere en cookie, og du kan alligevel fortsat anvende webstedet. Men hvis du besøger et websted, hvor du får adgang til dine fortrolige kontooplysninger (f.eks. til at checke din faktura), skal du acceptere disse cookies, idet de er afgørende for administration af webstedet og sikkerheden. Når du accepterer en cookie, skal du huske, at dit valg mht. at afslå at modtage tilbud pr. e-mail forbliver upåvirket.

Sådan indstiller du dine cookie præferencer:


Netscape Navigator 4:

Vælg "Præferencer" i menuen "Rediger". I menuen "Præferencer" vælges "Avanceret", hvorefter der vil blive vist flere valgmuligheder vedrørende cookies i menuens nederste højre del. Desuden kan du vælge "Hjælp" for at få flere oplysninger. Yderligere oplysninger om Netscape browseren og brug af cookies kan fås på Netscape's websted.

 

Microsoft Internet Explorer 4:
Vælg Indstillinger i menuen Vis. Vælg menuen Avanceret og rul ned til afsnittet "Cookies", hvor der er anført flere muligheder. For yderligere oplysninger om Microsoft Internet Explorer browseren og brugen af cookies henvises til Microsoft's websted.


AOL:

Hvis du anvender AOL v3.0 for Windows 95: Vælg Præferencer i menuen Medlemmer. Klik på WWW ikonet og vælg Avanceret. Du kan ændre dine præferencer, hvis du ønsker at modtage en advarsel, før du accepterer cookies.
Hvis du anvender følgende AOL browsere, vil du ikke kunne indstille cookie præferencer, da disse browsere automatisk accepterer cookies:

 

- AOL v3.0 for Windows 3.0, med AOL's egen browser eller AOL's version af Microsoft Internet Explorer v3.0;

- AOL for MAC, med AOL's version af Microsoft Internet Explorer 2.1.

 

Alle andre tidligere versioner af AOL browsere understøtter ikke cookies og kan derfor ikke godkende dig som registreret bruger på American Express websteder, der involverer afsendelse eller modtagelse af personlige kontooplysninger.